berlingske

Berlingske tidende – Denmark

Af Anne Nyhus

Designer Sabine Lavigne bor i et hus på en bakketop ved Utterslev Mose. Her vrimler hjemmet med arvestykker og design-ikoner. Der skal være lagt ånd og hånd i tingene, lyder det.

Hvorfor bor du, som du gør?
Jeg har indrettet hjemmet med rigtig mange ting, som min mand og jeg har arvet af vores bedsteforældre. Jeg kan godt lide, at der er historier i de ting, jeg omgiver mig med. Det er dejligt at de bærer på en fortælling eller et minde. Det gør mig glad. Så faktisk er det meget få ting, vi selv har købt.
Vi har arvet en del gamle klassikere fra min mands designbevidste familie. Derudover har vi ombetrukket eller malet mange af de ting vi har arvet, eller sat tingene sammen på nye måder.
Min far er fransk, og har boet i Afrika som barn. Jeg har arvet en kæmpe varan, som min far har fanget sammen med sine brødre. Den hænger nu på væggen ved siden af et billede af hele min fars familie, der sidder og udstopper den.
Meget i hjemmet er også ting skabt af folk, jeg kender i designverdenen og derudover kan vi godt lide at købe prints fundet hos forskellige designblogs.

Hvad er det første du gør, når du kommer hjem?
Jeg er sammen med mine børn, det prioriterer jeg meget højt. Jeg arbejder i Kødbyen og cykler til og fra arbejde. Så når jeg træder ind ad døren, er jeg ikke længere et arbejdsmenneske. Så er jeg familiemenneske. Det betyder meget for mig, at vi kan mærke hinanden, og at der er plads til nærvær.
Jeg har tvillinger, en dreng og en pige. De er seks år og lige begyndt i skole. Min mand er trommeslager, så vi er meget kreative i hjemmet.
Jeg kan rigtig godt lide sidde og male med ungerne, eller også sidder de og tegner, mens der bliver lavet mad.

Hvad er dit yndlingsrum?
Det må være vores spisestue, som er lidt udestueagtig på grund af lyset. Det er en trætilbygning på huset. Da vi flyttede ind, var der kun et langt smalt vindue i den ene side, så der var meget mørkt. Nu har vi åbnet op og proppet alle de vinduer ind, der kunne være der. Det er rigtig dejligt. Det giver et fantastisk lys og er et rart samlingspunkt. Man føler næsten man sidder i haven, så der sidder vi typisk søndag morgen og læser avis og slapper af.

Hvad er du mest glad for i dit hjem?
Jeg kan godt lide at vores hus ligger på en bakke, fordi det giver en rigtig god udsigt. Man kan kigge udover alle husene. Det giver et virkelig flot view, ligesom nu hvor alle tagene er dækket af sne. Og om morgenen kan man se, hvordan der tændes lys i alle de små hjem.

Hvad har du senest købt til din bolig?
En brændekurv. Jeg har længe manglet en, så jeg har købt en fra Hay. Vi havde ikke nogen indtil for nylig, så tidligere brugte vi en zinkbalje ude fra haven. Den var ikke så køn og så var den meget tung.

Hvad vil du aldrig have indenfor din dør?
Generelt er jeg mest til ærlige, naturlige materialer som læder, træ, keramik. Alt for blanke overflader og for plastikagtige ting er ikke lige mig. Jeg synes jo, det er fantastisk med håndværk. Jeg kan godt lide, at der er lagt hånd og ånd ind i de ting, der er omkring mig. Så supermasseproducerede ting i plastik ligger meget langt fra de værdier, jeg sætter højt.

Hvad kunne du tænke dig at lave om?
Jeg har altid lyst til at lave en masse om. Jeg kunne godt tænke mig at få fjernet et forsænket loft i stuen, for jeg ved, at der gemmer sig noget smukt stuk indenunder. Med tvillinger og en virksomhed, der lige skulle bankes op, er haven også blevet underprioriteret, så den glæder jeg mig til at få til at blomstre.
Hvad er dit forhold til dine naboer?
Det er rigtig dejligt. Mine børn, Mingus og Sofia går i klasse med naboernes børn, så det er perfekt der hvor vi er i vores liv nu. Kvarterets folk har vi det rigtig hyggeligt med. De laver ting i samme dur som os, og vi har lige stiftet en madklub sammen.
Jeg synes, jeg har fået det bedste af to verdener. Jeg elsker byen og bruger den rigtig meget, men nyder også vores lille oase herude med mose og landsby feeling – og så er det ikke længere væk end jeg kan cykle på arbejde.

Hvor flytter du hen næste gang?
Jeg har boet i udlandet før, og det skal jeg helt sikkert prøve igen. Det bliver nok først, når ungerne bliver lidt større. Jeg har boet i London, New York og Frankrig. Der sker noget med én, når man er i fremmed land, fordi man ikke har sit netværk omkring sig. Man kommer ud af sin comfort zone, og så sker der altid et eller andet overraskende. Man bliver nødt til at række ud efter de muligheder, der opstår. Herhjemme kan man måske være lidt mere doven, fordi man har sin familie og sine venner tæt på.
Jeg vil gerne vise børnene noget af verden, så de må meget gerne komme med. Men lige nu er det overvældende nok for dem at starte i 0. klasse.